Follow

Dansk EdTech indgår aftale om opkøb af samarbejdspartner i Østeuropa

19 August 2022 - 15:09

Danske Shape Robotics har indgået en foreløbig købsaftale af den rumænske teknologivirksomhed Video Technic Systems (“VTS”) for at kunne øge leveringskapaciteten til en kraftigt stigende efterspørgsel på uddannelsesteknologi i form af nøgleklare EdTech-løsninger til Central- og Østeuropa.

Som specialister i at konstruere og implementere helstøbte teknologiløsninger i Rumænien og Bulgarien understøtter opkøbet af VTS Shape Robotics’ ambition om at blive en førende international EdTech-leverandør. 

VTS har 12 ansatte og omsatte for næsten 27 mio. kr. i 2021 med et positivt resultat på over 1 mio. kr. Købesummen forventes at udgøre ca. € 1.25 mio. i aktier til markedskurs i Shape Robotics A/S, som dermed forøger aktiekapitalen med ca. 535.000 aktier. De nuværende ejere af VTS er højt motiveret for at arbejde for Shape Robotics og har derfor ønsket at blive kompenseret i aktier. Selskaberne forventer, at den endelige købsaftale underskrives inden 9. september.

Vi fandt et veldrevet selskab med 20 års erfaring og en solid track-record med levering af nøgleklare tech-løsninger i Rumænien og de omkringliggende lande. VTS har over flere år vist, at de foruden at være specialister i at etablere et distributions- og integrationsnetværk også kan bidrage med deres egen pipeline af nye kunder, ” fortæller CEO André Fehrn

Nuværende CEO for VTS, Sebastian Voican, ser også positivt på næste kapitel, hvor VTS hånd i hånd med Shape Robotics kan blive udfoldet til sit fulde potentiale.

“Shape Robotics kom til os med både et solidt partnerskabsnetværk, allerede underskrevne store ordrer, som ligger indenfor vores regi og ekspertise, samt en pipeline i fremtiden, som vi kan understøtte og levere på. Vi er meget motiveret for at blive en del af Shape Robotics, som vi med et eksternt blik har observeret, er ved at ændre uddannelsessektoren i regionen,” siger Sebastian Voican.

Massive investeringer i EdTech med EU i ryggen 

Understøttet af massive EU-midler investerer især lande i Central- og Østeuropa et tocifret milliardbeløb i at digitalisere uddannelser med et mål om at øge brugen og forståelsen af ny teknologi på så mange relevante uddannelsesfelter som muligt. 

I Shape Robotics’ hovedmarked, Rumænien, investeres over 20 mia. kr. i uddannelse, hvoraf 70 pct. er øremærket digitalisering. Her skal folkeskoler, gymnasier og universiteterne grundlæggende digitaliseres, og det store østeuropæiske land har et erklæret mål om at installere 10.000 teknologi lokaler med variationer af IT-udstyr og uddannelsesteknologi. 

Shape Robotics er i august påbegyndt samarbejdet med IT- og elektronikforhandleren Altex og er igang med at levere de minimum 1.175 ”SmartLabs” til det rumænske marked i samarbejde med INACO.

Bulgarien, Ungarn, Polen, Italien og flere andre europæiske lande har igangsat lignede investeringer i digitalisering af uddannelser, hvorfor det for Shape Robotics er helt afgørende at bygge en forsyningskæde, som kan imødekomme den store efterspørgsel.

Additional information and investor relations
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf.  (+45) 2444 8556
Email: [email protected]
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Certified advisor contact
Norden CEF A/S 
John Norden Tel: +45 20 72 02 00
Email: [email protected]
www.nordencef.dk

Communication:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Phone: +45 31 39 79 99
E-mail: [email protected]
www.gullev.co

Provided by: Cision
Nasdaq First North GM Copenhagen (Denmark)
Shape Robotics A/S
Shape Robotics is an educational technology company. It has developed Fable, a modular robotic system that makes it easy and fun for students to build and program their own robots....
Learn more about company
Media

Related news

We use cookies to make your experience using IPOhub better. By using our site you agree to our use of cookies. Learn More